
Insatech kan nu præsentere den nye Flexim Clamp-on flowmåler til gas og væsker til brug i eksplosionsfarlige områder. Hele instrumentet, herunder forstærker og transducere kan bruges i ATEX zone 2 (EX II3G)
Den bygger på Flexim’s meget populære modeller F601 og G601 der er til hhv. væske og gas.
Det hårdføre hus i karbon fibre, sammen med de meget robuste transducere gør denne måler modstandsdygtig overfor olie, vand og andre væsker. Dertil kommer den meget holdbare transport kuffert fra Amerikanske Peli som sikrer en sikker opbevaring af udstyret under transport.
Den meget nemme og brugervenlige parameter konfigurering og transducer montage, medfører en nem og hurtig opsætningen af flowmåleren. Og ikke mindst med en stor sikkerhed for at udstyret er korrekt monteret så målefejl forhindres.
Med det indbyggede batteri er der mulighed for 14 timers kontinuerlig måling på rørdiameter fra 10mm… 6500mm i et temperaturområde fra -40°C til 200°C. Udstyret med to målekanaler og mulighed for adskillige ind- og udgange, gør Clamp-on flowmåleren meget alsidig.
Med en samlet vægt på kun 13kg kan den
medbringes som håndbagage under flyrejser.