INSANyt/Optimer din dekantercentrifuge

Medium_1738055_fabrik

Optimer din dekantercentrifuge

For at skille vand og slam benyttes ofte en dekanter. Dekanteren består af en konisk cylindertromle, hvori der er monteret en skruetransportør. Tromle og transportør roterer med høj hastighed i samme retning, men transportøren lidt langsommere end tromlen.

Slammet, der skal afvandes, ledes ind i midten af centrifugen gennem et indløbsrør. Ved centrifugalkraften føres det ud langs tromlens sider, og da de faste partikler i slammet er tungere end vandet, aflejrer de sig som et lag på tromlens væg, mens vandet danner en ring omkring centrum.

Man bestemmer vanddybden i tromlen ved hjælp af et antal huller i rotorens endestykke, hvorigennem det rensede vand forlader centrifugen.

Det afvandede slam (slamkagen) skrabes af skruetransportøren til rotorens smallere del, hvor det ledes ud.

Nyere dekantere kan som regel opnå et tørstofindhold på 20-30%, og ved tilsætning af polymerer kan effektiviteten yderligere forbedres. Polymerer samler slampartiklerne som derfor er nemmere at skille fra vandet.

Princippet i en centrifuge til opkoncentrering af slam

Princippet i en centrifuge til opkoncentrering af slam

 

Ny metode

Som noget nyt, og for at forbedre effektiviteten af dekanteren yderligere, har vore kolleger i Holland lavet forsøg med måling af tørstofindholdet i slamkagen lige efter udløbet fra dekanteren.

Måling af tørstofindholdet giver mulighed for at optimere dekanteren til at yde sit bedste – fordelene ved dette er adskillige:

  • Forbedret effektivitet af slaminstallationen.
  • Reduktion i mængden af slam, med efterfølgende lavere bortskaffelsesudgifter.
  • Besparelse på transportomkostning-er.
  • Besparelser på brug af polymerer.
  • Mulighed for automation af processen.
  • Giver adgang til en af de sidste målbare parametre, som mangler i renseprocessen.


Målingen foretages med en såkaldt NIR-måler, som benytter Nær Infrarødt lys til at måle vandindholdet i slamkagen.Målingen foretages gennem et vindue af safirglas, som sidder monteret i en bøjning lige efter udtaget fra dekanteren.

Billedet herunder viser røret med vindue som er blevet afmonteret for inspektion:
Insatech kan levere et færdigt målerør med flange og safirglas

Insatech kan levere et færdigt målerør med flange og safirglas klar til montage.

Kalibrering

For kontrol, og kalibrering af NIR måleren blev en del prøver udtaget, og følgende blev resultatet.

Som det ses opnås med denne metode en nøjagtighed på +/- 0,5%.

Dette er måske ikke specielt imponerende, men skal sammenholdes med betingelserne prøverne blev udtaget under.

Problemer omkring prøveudtagning er ikke specifikke for måling af slam, men er et emne, som meget ofte dukker op i forbindelse med on-line måling af fugt.

  • Prøvernes størrelse på 5 gram, gør at der bliver stor usikkerhed om prøven repræsenterer den samlede slammængde, som kan være meget uhomogen.
  • Prøver på 100 gram ville være mere repræsentative, men referencemåleren kunne ikke håndtere dette.
  • Ved at udtage en større prøve, som deles ud i 5 grams portioner, er der mulighed for at finde spredningen af referencemålingen.
  • Prøver skal udtages så tæt på måleren som muligt, men det kan være svært at bestemme om det rent faktisk er det samme slam,
  • NIR-måleren blev udsat for da dens måling blev registreret.
  • Prøver skal efter udtagning og indtil placering i referencemåleren opbevares i en beholder, som forhindrer vand i at fordampe.
  • Hvis prøven er varm, skal beholderen rystes, så eventuelt kondenseret vand bliver blandet tilbage i prøven.

Vores erfaring med NDC’s NIR måler er at den meget ofte er langt mere pålidelig, og har væsentlig bedre repeterbarhed end de traditionelle metoder til fugtbestemmelse.

Da man ikke har andet, er det desværre de traditionelle metoder, som benyttes til kalibrering af NIR-målerne. De lider derfor under ikke at være mere nøjagtige end referencen som bliver benyttet.

Montagen af måleren er vist på billedet

Montagen af måleren er vist på billedet: Ved at montere den i bøjningen, vil bevægelsen af slamkagen holde vinduet rent

resultatet fra NIR måleren, sammenholdt med reference-metoden

Her ses resultatet fra NIR måleren, sammenholdt med reference-metoden, som er en IR ovnmåler.