INSANyt/Spar tid på test og kalibrering

Medium_pharma_03

Spar tid på test og kalibrering

Bærbar multifunktionskalibrator til onsite test, fejlfinding og kalibrering af udstyr på procesanlæg og systemer.

AMC620 (Advanced Modular Calibration system) har med sin modulære opbygning  ”alt i en”  stor fleksibilitet, samt begrænser antallet af forskellige måleinstrumenter,  simulatorer og strømforsyninger, der i dag er nødvendige for at kunne teste, fejlfinde og kalibrere på systemer. 

Funktionalitet

Betjeningen og opsætningen foregår via en ”PDA” med et Windows CE operativsystem. Al betjening af enheden foregår via en konfigurerbar Touch Screen.  Netop den dynamiske display- og ”knap”-funktion giver en enkel betjening og opsætning af enhedens mange funktioner. At enheden reelt er en PDA med Windows CE, gør det muligt at implementere alle de funktioner, der normalt vil findes i en PDA. Visning af PDF, JPG og video. Denne funktion er anvendt aktivt, ved at kunne vise illustrationer af opsætninger og testopstillinger for de valgte funktioner.

Bærbar multifunktionskalibrator til onsite test, fejlfinding og kalibrering

Visning og kommunikation

Displayet kan sættes op til at vise 6 forskellige aflæsninger samtidigt. Alle viste værdier kan logges i hukommelsen. Hukommelsen er et normalt SD-kort, som vi kender det fra PDA, digitale kameraer og andet elektronisk udstyr.  DPI620 kan desuden konfigureres med en Wireless IEEE 802.11g intern adapter, hvilket reelt gør det muligt at kommunikere med det lokale netværk i bygningen, mulighed for at kunne uploade plantegninger eller anden dokumentation, som man måtte have brug for onsite.

DPI620 kan således anvendes selvstændigt, eller man kan udvide funktionen med en trykmodulsadapter MC620, hvori der kan monteres op til to IDOS (Intelligent Digital Output Sensor) trykmoduler PM620. – Druck lancerede deres IDOS-teknologi i forbindelse med deres DPI800 trykindikatorserie. IDOS teknologien gør, at hver eneste sensor/trykmodul bliver en selvstændig enhed, hvor linearisering, kompensering, kalibringsdata, systeminfo etc. ligger i selve trykmodulet. IDOS modulet kommunikerer digitalt med den enhed, det forbindes med. Det vil sige, at det samme trykmodul kan anvendes og kombineres med flere forskellige kalibratorer, der således fungerer som en displayenhed.

 Elektrisk multifunktionskalibrator DPI620

Elektrisk multifunktionskalibrator DPI620

Dokumentation

AMC620 som dokumenterendekalibrator

Druck relancerede Intecal softwaren i ny form for 2 år siden i forbindelse med DPI800 serien. Intecal softwaren er et komplet databasesystem, der kan administrere og håndtere hele fabrikkens instrumentpark.

 

Kalibreringsprocedurerog specifikationer forhvert enkelt instrument

Opgaverne kan planlægges via et Work order system, hvor den specifikke opgave/opgaver downloades i f.eks. AMC620. Der kan derefter udføres en guidet kalibrering onsite, hvor resultatet gemmes i AMC620. Resultat af den udførte kalibrering uploades derefter til Intecal databasen, hvorefter certifikat kan udskrives.

Måtte resultatet vise at en justering er nødvendig, kan AMC620 via sin indbyggede HART kommunikator opsætte og justere udstyret/transmitteren onsite, hvorefter en kalibrering igen kan udføres. Kalibreringsresultaterne både før og efter justering lagres i AMC620.

 

Anvendelsesmuligheder

AMC620 vil i 80% af tiden blive anvendt som test- og fejlfindingsudstyr, en samlet værktøjskasse der kan anvendes i alle procesanlæg, systemer, laboratorier og værksteder, hvor der er behov for måling og simulering. At AMC620 har en præcision og nøjagtighed, der er på højde med det, der findes i de bedre industrielle laboratorier og værksteder, giver mulighed for onsite kalibreringer, der tidligere kostede lange og omkostningstunge downtider, da procesudstyret skulle afmonteres, slæbes ned på værkstedet, kalibreres, dokumenteres og genopsættes. 

AMC systemets unikke modularitet giver dig en fleksibel løsning, der kan konfigureres, så den dækker jeres nuværende behov, uden at I er låst i fremtiden.

 Trykkalibrering med AMC 620  Trykkalibrering med AMC 620